Stor andelsbolig med 4 soverum, køkken/alrum, samt lav boligydelse
Nu udbydes denne velindrettede andelsbolig i meget god og sund forening, med lav boligydelse på kun 2.730,- pr. mdr.
Her har vi en bolig, hvor du kan få lov at boltre dig. Rammerne er helt perfekte - og kan også rumme familien med børn, boligens 120 m2 rummer bl.a. soveværelse og 3 ekstra værelser.
Til andelsboligen hører ligeledes: Carport, fin overdækket terrasse, egen have, værksted/udhus. Alt dette fremstår flot og velholdt, og udover dette som hører eksklusivt til denne bolig, er der også et stort fællesareal, hvor der bl.a. er overdækket areal med borde/bænke og legefacilliteter.
Andelsboligen er beliggende med parkering lige ved boligen, og med kun ca. 200 m. i gåafstand til Spar Købmand og 365 Discount. Sønderris har et veletableret stisystem, så du ligeledes har god forbindelse til skole, sportsplads, natur og alt det andet Sønderris og omegn tilbyder.
Boligen indeholder:
Entré. Stort Gæstetoilet. Bryggersrum. Super fint og nyere køkken med spiseplads samt åben forbindelse til vinkelstue med god plads til både spisebord og sofagruppe. Fra stuen er udgang til overdækket terrasse og have, hvor sommerdagene og grillaftnerne rigtig kan nydes. Badeværelse med brus samt vaskemaskine og tørretumbler.
På 1. salen har man en fordelingsgang, hvor der er adgang til 4 gode værelser. Stort og rummeligt badeværelse med bruseniche.
Her har du nu muligheden, for en god bolig, hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg, hvis man ønsker.