logo
image 01
image 02
image 03
Blomsterparken 66, 6710 Esbjerg V
Velholdt og indbydende villa i attraktivt og børnevenligt Fovrfeld

I et roligt og særdeles børnevenligt kvarter i Fovrfeld udbydes nu denne velpassede og indbydende villa med nyere tag. Ejendommen er beliggende på en lukket lomme med trygge omgivelser og gode stiforbindelser, hvilket gør hverdagen nem for både børn og voksne.

Fra boligen er der kort afstand til Krebseparken, dyreskoven og den populære skolesti, som fører direkte til Fovrfeld Skole. Området byder desuden på nem adgang til børneinstitutioner, gode indkøbsmuligheder samt cykelafstand til midtbyen og stranden. Den skønne dyrehave og Sildesøen nås ligeledes til fods.

Huset fremstår lyst og velholdt og rummer en funktionel planløsning med god plads til familien. Boligens naturlige samlingspunkt er den rummelige opholdsstue med store vinduespartier, som giver et dejligt lysindfald og direkte udgang til den dejlige havestue - et oplagt sted at forlænge udesæsonen.

Køkkenet ligger praktisk i forlængelse af bryggerset og fremstår funktionelt med god skabs- og bordplads. Desuden mulighed for at åbne op ind til stuen. Der er tre gode værelser, herunder et soveværelse, samt to badeværelser, hvilket gør huset særdeles velegnet til børnefamilien eller dem, der ønsker ekstra komfort i hverdagen.

Til ejendommen hører desuden et praktisk redskabsrum samt en stor garage på hele 50 m², hvilket giver rige muligheder for hobby, opbevaring eller pladskrævende fritidsinteresser.

Alt i alt en velindrettet og velholdt villa i et eftertragtet område - perfekt for familien, der ønsker trygge rammer, grønne omgivelser og nem adgang til både hverdagens og fritidens faciliteter.

Økonomi
Pris
2.198.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
11.883 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
9.474 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.346 kr.
Lykke Schmidt
Indehaver Ejendomsmægler og Valuar, MDE
Nyeste
Hvordan ser din drømmebolig ud?
Vær blandt de allerførste der får besked, når nye ejendomme kommer til salg. Udfyld formularen.