logo
image 01
image 02
image 03

Krebseparken 16, 6710 Esbjerg V

Solid og stor familievilla på 209 m2 i Krebseparken

På en lukket og rolig villavej i det eftertragtede Fovrfeld finder I denne rummelige og velholdte familievilla med et samlet etageareal på 209 m². Her får I en bolig, der gennem årene er blevet passet og vedligeholdt med stor omhu, og som samtidig byder på en gennemtænkt planløsning med masser af plads til familien.

Beliggenheden i Krebseparken er ideel for børnefamilien. Området er præget af et trygt og godt naboskab med mange familier, og børnene kan færdes sikkert via de nærliggende stisystemer til skole, institutioner og fritidsaktiviteter. Samtidig ligger naturskønne områder som Krebsestien og Dyreskoven blot få minutter fra hjemmet og indbyder til både gåture, løb og leg i det fri.

Villaen er opført af nuværende ejer i solide kvalitetsmaterialer. Blandt de særlige kvaliteter kan nævnes etageadskillelsen i beton mellem stueplan og 1. sal, som bidrager til en behagelig boligoplevelse med minimal lyd mellem etagerne.

Huset ligger højt og ugeneret på grunden, hvilket skaber en skøn følelse af privatliv. Haven er anlagt med flere dejlige terrasser og hyggelige lækroge, så solen kan nydes dagen igennem.

Indretning

I bydes velkommen i en rummelig entré med trappe til førstesalen. Herfra er der adgang til et lyst badeværelse med stor bruseniche.

Køkkenet fremstår hyggeligt og indbydende med store vinduespartier, der giver et flot lysindfald og en dejlig udsigt til haven. Køkkenet har samtidig potentiale for en mere åben forbindelse til stuen, hvis man ønsker et moderne alrumsmiljø.

Den store opholds- og spisestue er lys og indretningsvenlig med flotte vinduespartier, som sikrer et fantastisk naturligt lys. Herfra er der direkte udgang til den overdækkede terrasse og den skønne have.

1. sal

Førstesalen byder på et repos med mulighed for hjemmekontor eller hyggekrog, fire gode værelser samt et rummeligt badeværelse.

Fra både soveværelset og det ene værelse er der udgang til en solvendt altan, hvor morgenkaffen eller de lune sommeraftener kan nydes i rolige omgivelser.

Et ekstra plus er husets hanebåndskonstruktion, som giver mulighed for enten etablering af hems eller åbning til kip med synlige spær, hvis man ønsker at sætte sit eget præg på boligen.

Kælder

I kælderen finder I et stort disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder – perfekt til hobbyrum, fitness, værksted eller opbevaring.

Udendørs

Til ejendommen hører desuden en flot og velintegreret carport samt et praktisk redskabsrum.

Her får I en særdeles velholdt villa med masser af plads, gode muligheder og en attraktiv beliggenhed i et af Fovrfelds mest familievenlige kvarterer.

Velkommen til Krebseparken – måske jeres næste hjem.

NB. Vi har fået nogle af billederne redigeret så det viser en indretning til børnefamilien, men udelukkende møbelredigering. 

Økonomi
Pris
2.498.000 kr.
Udbetaling
125.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
13.606 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
10.850 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.593 kr.
Lykke Schmidt
Indehaver Ejendomsmægler og Valuar, MDE
Nyeste
Hvordan ser din drømmebolig ud?
Vær blandt de allerførste der får besked, når nye ejendomme kommer til salg. Udfyld formularen.