logo
image 01
image 02
image 03
Sønderbyvej 6, St Darum, 6740 Bramming
Charmerende og totalrenoveret landejendom – som taget ud af en Morten Korch-film

Nu udbydes denne helt igennem smukke og gennemrenoverede ejendom, der fremstår som taget direkte ud af en Morten Korch-film. Her møder klassisk landidyl moderne komfort, og boligen emmer af historie og charme med mange fine, bevarede detaljer. Ved et besøg her får man næsten følelsen af, at væggene kunne fortælle historier.

Ejendommen har netop gennemgået en omfattende renovering og fremstår fuldstændig indflytningsklar. Blandt forbedringerne kan nævnes nyt stråtag, nye vinduer, nye gulve med gulvvarme, nye badeværelser samt et eksklusivt Uno form-køkken. Her er virkelig kælet for detaljerne og skabt en bolig, hvor gammeldags charme går hånd i hånd med moderne kvalitet og komfort.

Boligen er beliggende på en dejlig og ugeneret grund på 1.671 m² med flere skønne hyggekroge, hvor man kan nyde roen og de naturskønne omgivelser.

Ejendommen ligger smukt placeret ved Nationalpark Vadehavet, i den hyggelige og velfungerende landsby St. Darum -blot ca. 15 minutters kørsel fra både Esbjerg og Ribes centrum. Byen byder blandt andet på skole, børnehave og fritidscenter, og der er desuden et nyt supermarked på vej ved enden af Sønderbyvej.

Darum Skole ligger centralt i byen, hvor legepladsen går over i et stort grønt område tæt på skoven. Her findes også byens øvrige institutioner samt sports- og fritidsfaciliteter.

Boligen indeholder:
En præsentabel entré med adgang til et smukt, nyt badeværelse. Videre træder man ind i det lækre køkken/alrum med eksklusivt Uno form-køkken, som ligger i åben forbindelse med den hyggelige stue med ny brændeovn. Herudover rummer boligen et rummeligt værelse samt yderligere to store værelser - hvoraf det ene har hems. Endnu et flot, nyt badeværelse samt et stort og funktionelt bryggers.

Fra bryggerset er der udgang til en mellemgang med adgang til den charmerende gamle staldbygning.

Stalden rummer mange spændende muligheder - eksempelvis værksted, gildesal, ekstra boligafdeling til udlejning eller en fremtidig udvidelse af boligen.

Denne unikke og stemningsfulde ejendom kan nu danne rammen om jeres nye hjem - hvor historie, charme og moderne komfort smelter smukt sammen.

Velkommen hjem.

Økonomi
Pris
2.998.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
15.828 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
12.757 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.254 kr.
Lykke Schmidt
Indehaver Ejendomsmægler og Valuar, MDE
Nyeste
Hvordan ser din drømmebolig ud?
Vær blandt de allerførste der får besked, når nye ejendomme kommer til salg. Udfyld formularen.