Stor og flot villa i det børnevenlige Andrup, 186 m2 i boligareal
Nu udbydes denne flotte familievilla i det børnevenlige Andrup.
Andrup er en super hyggelig by nær Esbjerg, og med et rigt børneliv, samt god skole og foreningsliv.
Herfra er der via cykelsti direkte forbindelse til skolen.
Villaen fremstår meget renoveret og moderniseret. Man har således pæne nyere gulve, lofter, køkken, badeværelser osv. Så denne bolig er lige til at flytte ind i.
Indeholder:
Præsentabel hall med trappe til 1. sal. Pænt nyere køkken med hvide elementer. Der er fra køkkenet rig mulighed for at åbne op ind til stuen, jf. plantegningen. Tilstødende værelse.
Flot og stor stue med mange vinduer der giver et super lysindfald. Rummelig spisestue. Fordelingsgang. Stort soveværelse med skabe. Pænt lyst badeværelse badeværelse med nyere vægklinker, badekar, samt bruseniche. Stort og dejligt bryggers som også kan rumme barnevogne/klapvogne eller lign.
1. sal: Super flot og lys 1. sal med god indretning.
Stort multirum/stue. Soveværelse med adgang til eget badeværelse med badekar. Fra soveværelset er der udgang til stor terrasse/altan. 2 store værelser hvoraf det ene har adgang til walk in closet.
Endvidere tilhørende dobbelt muret garage, samt skøn solvendt og ugeneret have.
Med denne bolig får man virkelig mange gode m2 til prisen.