Jernbanegade 2, 2. tv., 6700 Esbjerg

Herskabslejlighed i indre by - Kvik køkken fra 2020 - Højt til loftet, flot stuk og fantastisk lysindfald.

Herskabelige detaljer, god rumfordeling, højt til loftet og en vidunderlig beliggenhed. Det er kendetegnene ved denne 3-værelses lejlighed, hvor du er tæt på Broen Shopping samt alle midtbyens faciliteter.

Lejligheden byder på to stuer en suite, lækkert Kvik køkkenet fra 2020 i moderne stil, ligeledes er vinduer og altandør skiftet i 2020. I hele lejligheden er der højt til loftet og masser af plads.

De to stuer en suite smeltes sammen af lysindfaldet der skaber fantastiske rumvirkninger. Rummeligheden i stuerne giver dig mulighed for at indrette forskellige miljøer. Spisestue, kontormiljø, opholdsstue m.m.

Af flere klassiske detaljer kan gulvet, fyldningsdørene og lofterne fremhæves, som er udsmykket med smuk stuk og rosetter.

Lejligheden indeholder: Præsentabel entré med plads til overtøj og sko. Pænt toilet. To fantastiske stuer-en-suite med det lækreste lysindfald og god rummelighed. Kvik køkken fra 2020 med hvide flotte elementer, samt udgang til altan. Altan med plads til grillen og et Café sæt. Rummeligt soveværelse med stor skabsvæg. Badeværelse med god bruseniche, klinkebelagt og Kvik elementer fra 2020.

Tilhørende lejligheden er der endvidere 8 m2 loftsrum samt 3 m2 kælder.

Med beliggenhed i Jernbanegade 2, kan du benytte dig af beboerlicens til betalingszonen i Esbjerg midtby, så du kan parkere ubegrænset for kun 400 kr. for 24 md.

Ejerforeningen er velfungerende med ejendomsadministrator, vicevært og trappevask.

Virkelig en skøn lejlighed som skal ses.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.